Laura Winge

Laura Winge er kandidat fra Kunstakademiets Designskole. Har studeret Antropologisk metode på Københavns Universitet og Proces- og Forandringsledelse på Danmarks Medie- og Journalist Højskole

BAGGRUND

Laura Winge har i en årrække arbejdet som selvstændig seniordesigner med rådgivning, social design, placemaking og brugerdreven innovation. Hun har forestået flere udsmykningsopgaver ligesom at hendes arbejde flere gange har været udstillet i ind- og udland.

Hun arbejder med codesign og har lang erfaring med at designe og gennemføre projekter, hvor social research og designtænkning er drivkraften bag udvikling. I designprocesserne kombineres brugerinvolvering med kreativ problemløsning og forandringsledelse. Metoderne benyttes til f.eks. offentlig innovation, urban udvikling og projekter indenfor designantropologi. Se eksempler på Lauras arbejder på laurawinge.dk

Laura har mange års erfaring som underviser og oplægsholder, i spændingsfeltet mellem codesign, ideation og kunstnerisk innovation. Blandt andet på Urban Intervention Studio – Københavns Universitet, Center for Codesign Research - Kunstakademiets Designskole, og DPU - Aarhus Universitet. Derudover har hun faciliteret en lang række workshops og designprocesser bl.a. for den international anerkendte tværoffentlige udviklingsenhed MindLab med nøgleaktører indenfor offentlig innovation.

Rolle i Apen

Laura er ph.d.-stipendiat på Sektion for Landskabsarkitektur og planlægning, Københavns Universitet. 

Hent CV

Til toppen